Blommer

Avalon
Frugten er stor, rundoval og rødviolet med gul baggrund. Den smager syrlig-sød og har et fast frugtkød.
Avalon er fra Long Aston i England. Blommen er et afkom efter Reeves.
Høst: Sidst i august til medio september

Ive
Frugten er middelstor, rund med en ensartet blårød farve og tynd lyseblå dug. Kødet er ret saftigt med en sød smag.
Tiltrukket på Balsgård i Sverige. Frøplante af Reine Claude Althans fra 1953 og udvalgt i 1958, registreret i 1977 og markedsført i 1980. Kom til Norge (og muligvis Danmark) i 1985. Er muligvis selvsteril og kræver således fremmedbestøvning.
Høst: Modner ca. 1. september. God kvalitet.

Italiensk sveske

Frugten er stor til middelstor aflang. 4½ cm lang og 3½ cm bred. Kødet har en ejendommelig grønlig, gullig, brunlig farve med rødlige årer. Det er meget tæt og fast, moderat saftigt og af en sød, krydret smag. Løsner let fra stenen. Fremragende køkkenfrugt, især til syltning, og 1. klasses til tørring.
Sorten stammer fra Italien og er via Schweiz kommet til Tyskland omkring 1823. I 1896 skrev Bredsted at han for over 40 år siden havde fået sorten fra Travemünde planteskole. Indtil 1920 blev den dyrket under forskellige navne. I 1938 var den 3. mest producerede blomme med ca. 11500 træer.
Høst: Modner fra sidst i september til midten af oktober. Som fuldmoden en god til fin spiseblomme.

Jubilæum
Frugterne er store, mørkviolette til let rødlige, ovale og med let duft. Løsner godt fra stenen. Har ikke stort behov for udtynding de første 8-10 år. Er modtagelig for gul- og grå Monolia
Stammer fra Balsgård i Sverige. Krydsning mellem Giant X Yakima fra 1984.  
Høst: Plukkes i starten af september.

Kirkes
Frugten er stor til meget stor, rund til lidt oval. Grundfarven er oliven til lyserød med en violet til blåviolet dækfarve, dækket af en tynd, lys dug. Kødet er gulgrønt, moderat saftigt, fast med en sødlig smag og fin aroma.
Synonymer: ‘Kirkes blomme’, ‘Kirkes’, ‘Kirke’s Plum’, ‘Kirke’s Blue’, ‘Kirkes Plaume’, ‘Prune de Kirke’. Sorten er fremkommet i nærheden af London og opkaldt efter planteskoleejer J. Kirke, som sendte sorten i handel i 1830. I Danmark er den optaget i Haveselskabets liste fra 1840. I 1920 var den nr. 4 og i 1938 var den nr. 9 på listen over de mest producerede blommer. Den er stadig almindelig i de fleste
Høst: Plukkes i sidste halvdel af september og er en fin spiseblomme, der også er værdsat i køkkenet. Kan holde sig et stykke tid når den nedkøles.

Precenta
Frugten er meget stor, oval, blårød til sort. Kraftig og Sød aromatisk sveske-smag.
Blommer spises som de er og indgår i friske frugtsalater og kan tillige syltes og henkoges. Tørrede blommer kaldes svesker.
Indholdet af A- og C-vitamin er højt.
Høst: Anvendelse: Fra sidst september-oktober.

Reine Claude, noir
Blommen er stor, rundagtige, rødblå frugter m/saftigt, gult frugtkød og god, syrlig smag. 
Navnet på blommesort stammer fra den franske dronning Claude (1499-1524), der satte stor pris på netop denne blommesort. Hun var datter af Ludvig XII og døde allerede som 25 årig. Ti år tidligere havde hun giftet sig med Frans I. Navnet Reine Claude er et fællesnavn for en del sorter, der adskiller sig fra andre blommesorter. De har ret store blommer, der er runde meden grønlig gul til rødlig, tynd skal og fast, aromatisk og saftigt frugtkød. På grund af deres fine smag og de mange fine egenskaber, kaldes de også for ædelblommer. 
Høst: Moden i september.

Oullins Reine Claude

Frugten er stor til meget stor, nærmest helt rund. Bliver som moden gulliggrøn og dækkes af en tynd, lys dug. På solsiden stærke gul og røde prikker kan forekomme i solrige år. Kødet er blødt og meget saftigt med en behagelig sødlig smag uden megen aroma. Det slipper let stenen.
Synonymer: ‘Reine-Claude fra Oullins’, ‘Oullins Gage’, ‘Oullins’ m.m.fl. Menes at være en frøplante af ‘Grøn R. Cl.’ fundet i Frankrig og sat i handelen af planteskoleejer Massot i Oullins i 1860. Kom til Sverige i 1864 og findes første gang omtalt i Danmark i Mathiesens katalog fra 1876-77. Den blev anbefalet til plantning i 1888 og 1914. Både i 1920 og 1938 var den nr. 2 på listen over de mest producerede blommetræer i Danmark.                                                               
Høst: Modner i september og er en fin spiseblomme, der egner sig godt til konservering.

Stanley Sveske
Frugten er middelstor, oval og mørkeblå med lys dug. De har gulgrønt kød, der smager sødt, men er ret tørt. Ligner ‘Italiensk Svedske’. Bruges som spisefrugt, til konservering og vin.
Synonym: ‘Stanley’. Fremelsket i 1913 på Geneva forsøgsstation i USA ved krydsning mellem ‘Prune d’Agen’ og ‘Grande Duke’. Bragt i handelen i 1926 og kom til Tyskland i 1930 og derfra sandsynligvis til Danmark.      Høst: Moden sidst i august først i september.

Victoria
Frugten er stor rødorange, oval, og kan blive meget stor hvis den udtyndes. Hele frugten dækkes af en blåviolet dug. Frugtkødet er saftigt og fast, der har en sødlig-svagt syrlig smag og med en god aroma. Den løsnes ofte let fra stenen. Kvaliteten må betegnes som middelgod. Sorten stammer fra England, 1840. Skal være observeret første gang i en have i Alderton. Udbredt af en planteskoleejer i Denyer i Brixton.
Høst: Moden start september. 

Valor
Frugterne er mørkeblå, på skyggesiden let violette. Dufter stærkt, er ovale og af middel størrelse. Det gule frugtkød løsner fint fra stenen og smager fremragende. Smagen kommer fra det høje indhold af sukker/syre. Sorten stammer fra Ontario i Canada. Krydsning mellem Epineuse X Grand Duke.
Høst: Plukkes mens de stadig er faste, og helst af flere omgange.