BLOMMER

Avalon

Frugten er stor, rundoval og rødviolet med gul baggrund. Den smager syrlig-sød og har et fast frugtkød.

Avalon er fra Long Aston i England. Blommen er et afkom efter Reeves. 


Træet/Vækst:  Middelvoksende m. hæng. grene.
I øvrigt: Sundt træ der blomstrer tidligt.

Kræver en anden blomme i nærheden til bestøvning.

Høst: Sidst i august til medio september

Ive

Frugten er middelstor, rund med en ensartet blårød farve og tynd lyseblå dug. Kødet er ret saftigt med en sød smag. 

Tiltrukket på Balsgård i Sverige. Frøplante af Reine Claude Althans fra 1953 og udvalgt i 1958, registreret i 1977 og markedsført i 1980. Kom til Norge (og muligvis Danmark) i 1985. Er muligvis selvsteril og kræver således fremmedbestøvning.

Træet vokser som ungt stærkt med opret vækst, mere moderat vækst med let hængende grene, når bæring indtræder. Bæringen bliver kraftigere med alderen.

Høst: Modner ca. 1. september. God kvalitet.

ITALIENSK SVESKE

Frugten er stor til middelstor aflang. 4½ cm lang og 3½ cm bred. Kødet har en ejendommelig grønlig, gullig, brunlig farve med rødlige årer. Det er meget tæt og fast, moderat saftigt og af en sød, krydret smag. Løsner let fra stenen. Fremragende køkkenfrugt, især til syltning, og 1. klasses til tørring.

Sorten stammer fra Italien og er via Schweiz kommet til Tyskland omkring 1823. I 1896 skrev Bredsted at han for over 40 år siden havde fået sorten fra Travemünde planteskole. Indtil 1920 blev den dyrket under forskellige navne. I 1938 var den 3. mest producerede blomme med ca. 11500 træer.

Træet er som ungt bred og har bøjelige, overhængende grene. 

Træet har svag til middelkraftig vækst, er bredkronet med overhængende grene. Blomstrer sent og er delvis selvfertil. Kommer sent i bæring. Udbytte på gamle træer kan være stort, men noget svingende.

Ældre træer er som regel lave, brede og med noget hængende kroner. Hårdfør og trives overalt i landet og samtidig sund. Før modningstid falder umodne frugter ofte af træet.

 Høst: Modner fra sidst i september til midten af oktober. Som fuldmoden en god til fin spiseblomme.

JUBILÆUM

Frugterne er store, mørkviolette til let rødlige, ovale og med let duft. Løsner godt fra stenen. Har ikke stort behov for udtynding de første 8-10 år. Er modtagelig for gul- og grå Monolia

Stammer fra Balsgård i Sverige. Krydsning mellem Giant X Yakima fra 1984.

Træets vækst er let hængende og med bred krone. Middeltidlig blomstring. Kommer tidligt i bæring og er ganske produktivt.

Høst: Plukkes i starten af september.

Kirkes

Frugten er stor til meget stor, rund til lidt oval. Grundfarven er oliven til lyserød med en violet til blåviolet dækfarve, dækket af en tynd, lys dug. Kødet er gulgrønt, moderat saftigt, fast med en sødlig smag og fin aroma. 

Synonymer: ‘Kirkes blomme’, ‘Kirkes’, ‘Kirke’s Plum’, ‘Kirke’s Blue’, ‘Kirkes Plaume’, ‘Prune de Kirke’. Sorten er fremkommet i nærheden af London og opkaldt efter planteskoleejer J. Kirke, som sendte sorten i handel i 1830. I Danmark er den optaget i Haveselskabets liste fra 1840. I 1920 var den nr. 4 og i 1938 var den nr. 9 på listen over de mest producerede blommer. Den er stadig almindelig i de fleste planteskolers sortiment.

Træet har som ungt meget kraftige skud, som ældre er det opretvoksende med få kraftige skud. Sorten kræver en varm jord og er her en sund sort, som ikke angribes særlig meget af sygdomme.

Høst: Plukkes i sidste halvdel af september og er en fin spiseblomme, der også er værdsat i køkkenet. Kan holde sig et stykke tid når den nedkøles.

PRECENTA

Frugten er meget stor, oval, blårød til sort. Kraftig og Sød aromatisk sveske-smag.

Blommer spises som de er og indgår i friske frugtsalater og kan tillige syltes og henkoges. 
Tørrede blommer kaldes svesker.

Træet er 4-5 m. højt løvfældende frugttræ.
Middelkraftig vækst med overhængende grene.
Grønne, elliptiske til omvendt ægformede med fint rundtakket rand.
Hvide blomster. Blomstrer i maj. Den skal placeres i sol.
Plantes i næringsrig, kalkholdig og veldrænet havejord. Selvbestøvende.
Indholdet af A- og C-vitamin er højt.

Højt udbytte på unge træer. Behøver ikke frugt udtynding, men ønskes meget store blommer bør der udtyndes. 

Høst: Anvendelse: Fra sidst september-oktober.

Reine Claude

Blommen er stor, rundagtige, rødblå frugter med saftigt, gult frugtkød og 

god, syrlig smag. 

Navnet på blommesort stammer fra den franske dronning Claude (1499-1524), der satte stor pris på netop denne blommesort. Hun var datter af Ludvig XII og døde allerede som 25 årig. Ti år tidligere havde hun giftet sig med Frans I. Navnet Reine Claude er et fællesnavn for en del sorter, der adskiller sig fra andre blommesorter. De har ret store blommer, der er runde meden grønlig gul til rødlig, tynd skal og fast, aromatisk og saftigt frugtkød. På grund af deres fine smag og de mange fine egenskaber, kaldes de også for ædelblommer. 

Træet Reine Claude bliver et relativt lille træ, der bliver lige så bred som æble- og pæretræer, men ikke så højt. Det stiller ret beskedne krav til vokseplads og pasning, hvilket sikkert er grunden til, at blommetræer er så udbredte i almindelige haver.Træet finder de bedste vækstbetingelser på næringsrig og tilstrækkelig fugtig, sandet lerjord. De flade og udbredte rødder kan også trives på mindre dybgrundet jord, så man kan også plante Reine Claude, hvor grundvandet stiger op til mindre end 50 cm under jordoverfladen. Reine Claude stiller samme krav til jordens fugtighed som andre blommesorter. Ved længere varende tørke, kan der indtræffe for tidligt frugtfald. Derfor skal man hele foråret og sommeren igennem sørge for tilstrækkelig vandforsyning. Især på tørre steder er det nødvendigt at vande regelmæssigt.

Høst: Moden i september.

Oullins Reine Claude

Frugten er stor til meget stor, nærmest helt rund. Bliver som moden gulliggrøn og dækkes af en tynd, lys dug. På solsiden stærke gul og røde prikker kan forekomme i solrige år. Kødet er blødt og meget saftigt med en behagelig sødlig smag uden megen aroma. Det slipper let stenen. 

Synonymer: ‘Reine-Claude fra Oullins’, ‘Oullins Gage’, ‘Oullins’ m.m.fl. Menes at være en frøplante af ‘Grøn R. Cl.’ fundet i Frankrig og sat i handelen af planteskoleejer Massot i Oullins i 1860. Kom til Sverige i 1864 og findes første gang omtalt i Danmark i Mathiesens katalog fra 1876-77. Den blev anbefalet til plantning i 1888 og 1914. Både i 1920 og 1938 var den nr. 2 på listen over de mest producerede blommetræer i Danmark.

Træet danner som ungt kraftige skud og bliver efterhånden til et stort, bredt og højt træ. Det kan blive gammelt og begynder først for alvor at bære, når det er over 10 år. Herefter bliver bæringen kraftigere med alderen. Selvbestøvende.

Høst: Modner i september og er en fin spiseblomme, der egner sig godt til konservering.

Stanley Sveske

Frugten er middelstor, oval og mørkeblå med lys dug. De har gulgrønt kød, der smager sødt, men er ret tørt. Ligner ‘Italiensk Svedske’. Bruges som spisefrugt, til konservering og vin.

Synonym: ‘Stanley’. Fremelsket i 1913 på Geneva forsøgsstation i USA ved krydsning mellem ‘Prune d’Agen’ og ‘Grande Duke’. Bragt i handelen i 1926 og kom til Tyskland i 1930 og derfra sandsynligvis til Danmark. 

Træet vokser middelstærkt og bliver ikke så voldsom stor, da den tidligt begynder at bære. Bliver 4 – 6 meter høj og 3 – 4 meter bred Store, lange, ovale, blå sveskeblommer God sød og tør smag Blomstrer fra april – maj Modningstid september – oktober Store hvide blomster Vokser i sol / halvskygge Middelkraftig vækst med svagt hængende grene Ligner ‘Italiens Sveske’. Fuldt hårdfør og middelkraftig.

Får den bedste frugtkvalitet på en varm, beskyttet plads. Den er selvbestøvende, men samtidig en fremragende bestøver. Kraftigt frugttræ med 3-4 grene 

Høst: Moden sidst i august først i september.

VICTORIA

Frugten er stor rødorange, oval, og kan blive meget stor hvis den udtyndes. Hele frugten dækkes af en blåviolet dug. Frugtkødet er saftigt og fast, der har en sødlig-svagt syrlig smag og med en god aroma. Den løsnes ofte let fra stenen. Kvaliteten må betegnes som middelgod.

Sorten stammer fra England, 1840. Skal være observeret første gang i en have i Alderton. Udbredt af en planteskoleejer i Denyer i Brixton.

Træet vokser kraftigt som yngre, men tilvæksten aftager ret hurtigt og får en vækst med hængende grene. Blomstrer middeltidligt og er selvbestøvende. Kommer tidligt i bæring og er meget frugtbar. Udtynding er at foretrække.

Høst: Moden start september. 

VALOR

Frugterne er mørkeblå, på skyggesiden let violette. Dufter stærkt, er ovale og af middel størrelse. Det gule frugtkød løsner fint fra stenen og smager fremragende. Smagen kommer fra det høje indhold af sukker/syre.

Sorten stammer fra Ontario i Canada. Krydsning mellem Epineuse X Grand Duke.

Træet er middelstort og ret kompakt. Selvsteril sort som blomstrer middeltidlig. Velegnede bestøvere er Hanita, Stanley og Elena. Kommer tidligt i bæring med højt og regelmæssigt udbytte.

Høst: Plukkes mens de stadig er faste, og helst af flere omgange.